Siden den 19. juli 2026 må store virksomheder som udgangspunkt ikke længere destruere visse usolgte beklædningsgenstande, beklædningstilbehør og sko. Den nye ESPR-pligt er mere end et affaldsspørgsmål: Forhandlere og producenter skal dokumentere lagre, begrundelser, beslutninger og overdragelser, så et produkts videre skæbne senere kan spores.
Hvem forbuddet gælder for
Artikel 25 i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, ESPR, fastsætter startdatoen til den 19. juli 2026. De produktgrupper, der er nævnt i bilag VII, er omfattet, især beklædning og sko. Forbuddet gælder i første omgang store virksomheder. Mellemstore virksomheder følger den 19. juli 2030; små og mikrovirksomheder er undtaget.
Det er vigtigt, at „destruktion“ har en bred betydning. I offentliggørelsesformatet i gennemførelsesforordning (EU) 2026/2 omfatter destruktion summen af genanvendelse, anden nyttiggørelse og bortskaffelse. Et produkt er altså ikke automatisk uden for forbuddet, blot fordi materialet genanvendes. Forrang har løsninger, hvor produktet bevares som produkt, f.eks. videresalg, donation, reparation, istandsættelse eller forberedelse med henblik på genbrug.
Undtagelser er mulige, men kræver dokumentation
Delegeret forordning (EU) 2026/296 beskriver tilfælde, hvor destruktion fortsat kan være tilladt. Det omfatter farlige produkter, produkter, der ikke er lovlige eller egnede til formålet, samt varer, der dokumenteret krænker intellektuelle ejendomsrettigheder. Yderligere, snævert afgrænsede tilfælde vedrører situationer, hvor anvendelse eller genbrug objektivt ikke er muligt.
Undtagelsen er ikke et frit tekstfelt i lagerstyringssystemet. Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at betingelserne er opfyldt. Relevant dokumentation skal opbevares i fem år. Den, der engagerer en affaldsbehandler, bør entydigt knytte den gældende undtagelse og den tilhørende dokumentation til overdragelsen.
Offentliggørelse og forbud er to separate forpligtelser
Artikel 24 ESPR pålægger store virksomheder og fra den 19. juli 2030 også mellemstore virksomheder årligt at offentliggøre oplysninger om bortskaffede usolgte forbrugerprodukter. Gennemførelsesforordning (EU) 2026/2 ensretter strukturen hertil.
Der skal blandt andet rapporteres om:
- antal og vægt af de bortskaffede enheder pr. produktkategori,
- årsager til bortskaffelsen,
- den anvendte undtagelse, hvis relevant,
- andelene af affaldsbehandlingsmetoderne,
- allerede gennemførte og planlagte foranstaltninger mod destruktion.
Kategorierne afgrænses som udgangspunkt via de to første cifre i den kombinerede nomenklatur; for visse produkter gælder fire cifre. Offentliggørelsen kan ske direkte på webstedet eller, hvis de fastsatte betingelser er opfyldt, via en tydelig henvisning til bæredygtighedsrapporten.
En virksomhed kan altså være forpligtet til offentliggørelse, selv om den konkrete produktgruppe ikke er omfattet af forbuddet mod destruktion. Omvendt erstatter en offentliggjort rapport ikke dokumentationen for, at en konkret destruktion var tilladt.
Hvilke data der nu skal samles
Mange virksomheder har allerede de nødvendige oplysninger – men fordelt på ERP, vareadministration, returportal, kvalitetsstyring og dokumentation fra affaldsbehandlere. For at få en kontrollerbar proces skal hver enhed eller i det mindste hver pålideligt afgrænset lagergruppe have en fælles reference.
Produktstamdata
Produktstamdata bør indeholde artikelidentifikation, produktgruppe, CN-kode, størrelse eller variant samt den ansvarlige erhvervsdrivende. Inkonsekvente klassifikationer fører senere til fejlagtige offentliggørelser.
Lagerhændelser
Det er ikke kun slutstatussen „afskrevet“, der tæller. Forløbet bør vise, hvornår et produkt blev klassificeret som usolgt, hvilke alternative løsninger der blev undersøgt, og hvem der godkendte beslutningen.
Kvalitets- og retsgrundlag
Hvis en undtagelse er nødvendig, kræves en struktureret begrundelse og et bilag: sikkerhedsvurdering, tilbagekaldelse, myndighedspåbud, undersøgelse af en krænkelse eller anden tilladt dokumentation. Fotos og fritekst alene er ofte for svage.
Overdragelse og behandling
Mængde, vægt, modtager, dato og den planlagte behandling skal forblive knyttet til den oprindelige produktgruppe. Hvis den faktiske behandling ikke kan fastslås, giver formatet mulighed for „unknown“; det bør ikke udvikle sig til en systematisk blind plet.
Hvilken rolle et produktpas kan spille
Forbuddet mod destruktion foreskriver ikke automatisk et DPP som teknisk kanal for disse lagerbeslutninger. Dataarbejdet overlapper dog i høj grad med et fremtidigt tekstilpas: persistent identifikation, materialedata, erhvervsdrivende, reparerbarhed og livscyklushændelser.
Virksomheder bør derfor ikke opbygge et isoleret „ESPR-destruktions-Excel“. Det er bedre at etablere en hændelsesmodel, der senere også kan levere data til produktpas. Et GS1 Digital Link eller en anden persistent identifikation kan forbinde vareadministration, returproces og eksternt produktpas, uden at fortrolige interne beslutninger skal offentliggøres.
Praktiske kontroller i driften
- Bloker generelle bortskaffelsesposteringer for registrerede produktgrupper.
- Kræv dokumentation for undersøgte alternativer før godkendelse.
- Før et kontrolleret katalog over tilladte begrundelser og undtagelser.
- Afstem regelmæssigt antal og vægt med dokumentationen fra affaldsbehandleren.
- Adskil offentlige oplysninger til offentliggørelse fra fortrolige kontrolbilag.
- Lad compliance- og dataansvarlige teste den første årsopgørelse i fællesskab.
Den egentlige udfordring ligger ikke i den årlige rapport, men i den daglige beslutning ved afslutningen af en retur- eller sæsonkæde. Hvis begrundelsen først skal rekonstrueres måneder senere, er processen allerede for svag. Siden den 19. juli 2026 skal sporbarheden begynde ved beslutningen.
